Indsatsplanlægning ved Hadsund Vandværk I/S
Udgivelsesdato : August 2000
Projekt : 30.3539.01
Udarbejdet : Morten Hundahl Pedersen & Lars Vestergaard
Kontrolleret : Jørgen K. Andersen (Dansk Vand- og Naturcenter)
1 Sammenfatning *
2 Indledning og formål *
3 Hadsund Vandværk I/S *
4 Grundvandsforhold *
5 Grundvandets kvalitet *
6 Potentielle forureningskilder *
6.1 Potentielle forureningstrusler fra flade- og liniekilder *
6.2 Potentielle forureningstrusler fra punktkilder *
7 Referencer *
- Sammenfatning
Hadsund Vandværk I/S indvinder fra de 4 kildepladser Gl. Elværk, Skrænten, Rosendalen og Lindalen. De tre første kildepladser er lokaliseret i selve Hadsund by, mens Lindalen ligger vest for byen.
Der indvindes fra et højtydende grundvandsmagasin, der består af kalk (skrivekridt). Kalken ligger relativ dybt i et dallignende struktur under Hadsund by, der udstrækker sig nord for byen. Øst og vest for byen ligger kalkens overflade højt. Dalstrukturen i kalken er tilsyneladende opfyldt med ler, mens meget tyder på leret mangler i det øvrige opland hvor kalken ligger højt.
Grundvandet er af god kvalitet uden spor af miljøfremmede forureningsstoffer. En analyse af de vandkemiske data viser imidlertid, at grundvandet ved alle kildepladser - bortset fra Rosendalen - er iltet og påvirket af nitrat. Dette viser, at grundvandet er i kontakt med overfladen og således – i teorien - er truet af forurening.
Grundvandsressourcen er truet af en række potentielle forureningskilder (f.eks. tidligere lossepladser, forurenede grunde og olietanke), der findes i et relativ stort antal i byen, hvoraf nogle ligger relativ tæt på vandværkets kildepladser. Enkelte forurenede grund og lossepladser er blevet undersøgt, mens størsteparten endnu afventer undersøgelse.
Nordjyllands Amt har ved tidligere lejlighed fastlagt det grundvandsdannede opland for vandværket, men oplandet vurderes at have en anden beliggenhed. Ud fra en vurdering af de eksisterende geologiske og grundvandskemiske data tyder meget på, at det faktiske opland findes vest/nordvest for Hadsund by, idet grundvandsdannelsen i byen og i området nord herfor sandsynligvis er påvirket af de tykke lerlag over kalken.
I denne rapport er der givet forslag til en række undersøgelser og tiltag, der skal øge vidensniveauet om grundvandsforholdene i Hadsund by. De eksisterende data er forholdsvis sparsomme og/eller behæftede med fejl, hvorfor der er behov for at indsamle supplerende informationer.
På nuværende tidspunkt vurderes nøgleproblemet at være mangel på geologiske data og pejledata, såfremt beliggenheden af det grundvandsdannende opland og betydningen af evt. forurenede kilder indenfor oplandet skal fastlægges med en rimelig grad af sikkerhed.
- Indledning og formål
Hadsund Vandværk I/S har anmodet Carl Bro as om at indsamle og vurdere data vedrørende hydrogeologiske forhold omkring indvindingen, grundvandsbeskyttelse samt konstaterede og potentielle grundvandstrusler i nærheden af Hadsund Vandværks 4 kildepladser.
Formålet med opgaven er at indsamle et basismateriale, der skal danne grundlag for beslutninger om videre tiltag ved vandværket, f.eks. udpegning af det grundvandsdannede opland for vandværkets kildepladser, indsamling af yderligere data, kortlægning af grundvandets geologiske beskyttelse samt sikre en hensigtsmæssig drift af vandværket.
Opgaven er en fortsættelse af vandværkets initiativer i forbindelse med indførelsen af Vandværkets Styring, der bl.a. lægger op til en handlingsplan for Hadsund Vandværk I/S.
Lovgrundlaget for arbejdet er Lov nr. 479 om beskyttelse af drikkevandsressourcer og vandforsyning fra 1998, der forpligtiger amterne at udarbejde indsatsplaner for beskyttelse af grundvandet. Samme lov åbner mulighed for at kommuner og vandforsyninger selv kan udarbejde og gennemføre indsatsplaner for beskyttelse af grundvandet.
Basismaterialet er baseret på eksisterende data fra Hadsund Vandværk I/S, Hadsund Kommune og Nordjyllands Amt.
Dansk Vand- og Naturcenter og Hadsund Brøndborerfirma har bidraget til opgaven, bl.a. ved at inspicere vandværkets kildepladsboringer og at foretage en kortvarig prøvepumpning. Dette arbejde er beskrevet i en selvstændig rapport (ref. 2) og dele af undersøgelsens resultater er implementeret i denne rapport.
Alle temakort i rapportens appendix er udarbejdet i GIS-programmet ArcView.
- Hadsund Vandværk I/S
Hadsund Vandværk I/S består af 4 kildepladser, der ligger i - eller tæt ved - Hadsund by. Beliggenheden af de fire kildepladser Gl. Elværk, Skrænten, Rosendalen og Lindalen er vist på kort 1.
Vandværkets kildepladser er omfattet af en samlet indvindingstilladelse på 1 mio. m3 vand/år. I 1999 blev der oppumpet 452.494 m3 vand, hvilket er en faldende mængde i forhold til årene før jvf. nedenstående figur 1.
Indvindingen fra Gl. Elværk-kildepladsen tegner sig for cirka 39% af den samlede oppumpning, mens kildepladserne ved Lindalen, Skrænten og Rosendalen har en andel af indvindingen på henholdsvis 30, 9 og 22%. Kapaciteten ved alle kildepladser er dog meget stor jvf. Vandværkets Styring, ref /1/, som følge af stor pumpekapacitet og højtydende grundvandsmagasin.
Figur 1. Indvindingsmængder fra Hadsund Vandværk I/S for 1988-1999, fordelt på de fire
kildepladser.
Ved alle 4 kildepladser indvindes der fra et regionalt kalkmagasin bestående af skrivekridt. I nedenstående tabel 1 er der givet en oversigt over kildepladsens boringer. Alle boringer er uforede, dvs at der kun er ført stålrør ned til skrivekridtets overflade. Et andet fællestræk er, at der er tale om meget dybe boringer. Der benyttes kun en boring ved hver kildeplads. To boringer ved Gl. Elværk-kildepladsen er ude af drift.
|
Kildeplads |
Boring
(DGU nr)
Borings-
dybde
Etableret
Reservoir
Gl. Elværk
50.15A (B1)
50.367 (B2), ude af drift
50.?? (B3), ude af drift
? m
? m
100 m
1930
?
?
Skrivekridt
Skrivekridt ?
Skrivekridt
Skrænten
50.212
100 m
1967
Skrivekridt
Rosendalen
50.179
95 m
1964
Skrivekridt
Lindalen
50.372
182 m
1986
Skrivekridt
Tabel 1. Oversigt over boringer ved Hadsund Vandværk I/S kildepladser.
ANBEFALING
Indvindingsboringernes tilstand ved Skrænten, Rosendalen og Gl. Elværk Kildeplads bør checkes ved logging af boringerne og evt også TV-inspektion.
En omlægning af den nuværende driftsform, herunder neddrosling af pumpekapaciteten, bør overvejes nærmere.
- Grundvandsforhold
Terrænforhold
Landskabet ved Hadsund blev dannet ved slutningen af sidste istid for ca. 18.000 år siden og tiden herefter.
I det højtliggende område bag ved Hadsund by findes terrænet omtrent mellem kote 30 og 40 (meter over havet) med højeste punkt i kote 49. Der er tale om et småbakket morænelandskab, der er præget af dødis fra et afsmeltende gletcherdække.
I området ved Mariager Fjord findes en flad landskabstype, hvis højde ikke når over kote ca. 4. Der er tale om tidlige havbund fra stenaldertiden, hvor havet dengang dækkede de laveste dele af Danmark. Denne tid omtales også som Littorina-tiden. Efterfølgende er landet hævet, hvorved den tidligere havbund er blotlagt som kystnære flader.
Hvor Littorinafladen støder op mod morænelandet findes stejle bakker og slugter. Der er enten tale om tidligere kystklinter eller erosionsdale, der er skåret dybt ned i landskabet.
Jordbunden i området består især af sandjord, men ved kysten - heriblandt den nedre del af Hadsund by - består jorden fortrinsvis af gytje og tørv.
Geologi
Områdets geologiske opbygning består af jordlag fra Istiden, der hviler på skrivekridt. I Appendix 10 ses en geologisk principskitse gennem området.
Istidslagene udgøres af smeltevandssand og –ler samt moræneler. Øverst findes som regel grus eller sand, hvilket forklarer den sandede jordbund. Ved kysten - på Littorinafladen - findes gytje- og tørvelag med indslag af sandlommer.
Herunder findes ler, enten smeltevandsler eller moræneler, med varierende tykkelser. Moræneleret synes at have et stort sandindhold, hvilket mindsker lerets evne til at beskytte mod evt. nedsivende forurening.
Under istidslagene findes skrivekridt (dvs fintkornet kalksten fra den geologiske Kridt-periode). I Appendix 5 er vist et kort over beliggenheden af skrivekridtets overflade. Det fremgår af kortet, at der findes en dyb dalstruktur i overfladen, der løber tværs gennem Hadsund. Dalstrukturen har formentlig sammenhæng med Mariager Fjord, der menes at være dannet som følge af dybtliggende jordskorpebevægelser.
Meget tyder på, at dalstrukturen ved Hadsund er opfyldt med ler. Udbredelsen og tykkelsen af leret er dog meget usikker, da størsteparten af områdets boringer er relativ korte.
I den sydvestlige del af Hadsund ligger skrivekridtet til gengæld meget højt og er kun dækket af tynde jordlag, der primært består af sand og grus.
Generelt synes sand/grusdækket over skrivekridtet at være særligt udbredt vest og nord for Hadsund, hvor der i boringer er registreret mere end 50 m sand og grus. I den øvrige del af området, dvs nordvest og nordøst for Hadsund synes dæklagene omvendt at have et større lerindhold.
I selve byen og i nærheden af vandværkets kildepladser er de geologiske informationer meget sparsomme pga mangel på boringer eller manglende jordlagsbeskrivelse.
Informationer om den geologiske beskaffenhed af dæklagene er vigtige, idet de udgør den vigtigste beskyttelse af grundvandet i kalkmagasinet.
På kortet i appendix 4 ses et forholdsvis ældre kort udarbejdet af Nordjyllands Amt, der viser lerbeskyttelsen af kalkmagasinet. Det fremgår af kortet, at der findes meget få boringer indenfor oplandet til at beskrive grundvandets lerbeskyttelse. Det tyder dog på, at lerdækket indenfor oplandet er relativ beskeden, men at en yderligere kortlægning er påkrævet.
Grundvandsforhold
Områdets grundvandsressource er knyttet til skrivekridtet/kalken samt evt. overliggende sand/gruslag med direkte hydraulisk kontakt til kalken.
Potentialeforholdene fremgår af kortet i appendix 2. Det ses at potentialet er størst i oplandets vestlige del (kote 15 ) og at potentialet falder til kote 0 ved Mariager Fjord, dvs at grundvandet har en sydøstlige strømningsretning. Der ses også et relativ fladt potentialebillede ved Marienhøj Plantage, hvilket måske skyldes eksistensen af højpermeable lag.
Det skal bemærkes, at det viste potentialekort er af forholdsvis ældre data (fra 1985). Nordjyllands Amt har lavet et nyt potentialekort, men det er endnu ikke frigivet til brug. Omfanget af nye pejlinger fra området er ikke kendt, men er næppe stort, hvorfor der er behov for at indmåle og pejle grundvandets potentiale i relevante boringer.
Prøvepumpningen af vandværkets boringer har påvist en meget stor vandføringsevne i skrivekridtet, ref /2/. Skrivekridt har normalt en dårlig vandføringsevne, da bjerarten har en lav porøsistet på grund af sammenkitning af ler og kalkcementering i kalkstenens hulrum. Kalkens gode egenskaber som grundvandsmagasin skyldes en sekundær porøsistet, dvs at grundvandet bevæger sig i senere fremkomne sprækker og opknuste zoner. Normalt er den øvre del af kalken meget vandydende pga. sprækker.
En foreløbig analyse af grundvandets kemiske sammensætning (se afsnit 4) viser, at grundvandet fra de 4 kildepladser synes at stamme fra forskellige zoner i skrivekridtet. Dette tyder på, at grundvandsstrømningen i skrivekridtet netop er sprækkebetinget og princippielt kan vandet løbe til over store afstande. Ifølge afsnit 4 tyder meget således på, at en stor del af grundvandet dannes i den vestlige del af oplandet eller i området vest/nordvest herfor.
Indvindingsoplandet til Hadsund Vandværk har en størrelse på ca. 6 km2 og er vist på alle kort. Oplandets størrelse og udformning er bestemt af Nordjyllands Amt ved en simpel beregning, hvor oplysninger om det primære grundvandsmagasins geologiske udstrækning, transmissivitet og potentialeforhold samt nedbørsforhold og indvindingsmængder fra kildepladsens boringer er anvendt.
Indvindingsoplandets beliggenhed og størrelse er ikke verificeret med brug af grundvandsmodel og er derfor behæftet med usikkerhed.
ANBEFALING
Den naturlige lerbeskyttelse i oplandet kendes kun dårlig, hvorfor der bør iværksættes en kortlægning. I første omgang anbefales en geofysisk MEP-kortlægning, men et antal korte boringer i svært tilgængelige områder (byen) bør ikke udelukkes.
Der bør endvidere udføres et mindre antal geofysiske TEM-sonderinger. Disse skal kortlægge den dybtliggende lerudbredelse i den dybe dalstruktur i skrivekridtet samt dybden til det salte grundvand i magasinet.
De geologiske forhold ved kildepladsen Gl.Elværk kendes ikke pga manglende jordlagsbeskrivelse af boringen. En boring ved kildepladsen bør derfor gammalogges.
Da alle indvindingsboringer står som åbne kalkboringer er der behov for at vide, fra hvilke zoner/sprækker i kalken, grundvandet strømmer til i boringen (evt om der er hydraulisk kontakt med overfladen – borehulslækage). Det vil derfor være hensigtsmæssig at flowlogge dem.
Et antal relevante boringer i området bør udvælges og pejles regelmæssig. Boringerne skal repræsentere såvel det øvre kvartære som det nedre kalkmagasin.
Der bør opstilles en matematisk grundvandsmodel for området med henblik på at foretage en mere sandsynlig udpegning af det grundvandsdannende opland til vandværkets kildepladsen. En grundvandsmodel vil desuden med fordel kunne benyttes til at vurdere evt. konsekvenser ved ændrede driftsstrategier, forureningstruslen fra evt. forurenede grunde og lignende samt til at udpege områder i oplandet, hvor grundvandsdannelsen er størst (infiltrationsområder).
- Grundvandets kvalitet
Der findes kun få vandkemiske analyser af råvandet fra vandværkets 4 kildepladser. I bilag 1 er vist udvalgte stofparametre fra de tilgængelige analyser fra vandværket. I ref 2 findes desuden vandkemiske resultater fra vandprøver udtaget i forbindelse med prøvepumpningen ved de fire kildepladser.
Grundvandstype
Grundvandet ved Hadsund (dvs i kalkmagasinet) kan karakteriseres som calciumkarbonatholdigt, idet calcium og hydrogenkarbonat er de dominerende ioner. Vandets totale hårdhed er mellem 8,5 og ca. 10°H, hvilket svarer til middelhårdt vand.
Jernindholdet er ved alle kildepladser lavt som følge af de oxiderende forhold i magasinet. Kildepladsen ved Rosendal synes at have et lidt større jernindhold end de øvrige anlæg.
Mg2+/Ca2+-forholdet i vandet varierer fra kildeplads til kildeplads, hvilket tyder på at grundvandet stammer fra forskellige zoner i kalken.
Ved Lindalen-anlægget afviger grundvandstypen i analysen fra 1998 markant fra de foregående års analyser. Der kan muligvis være tale om ændrede grundvandsstrømning som følge af den stigende indvindingsmængde jvf figur 1.
Surhedsgrad
Vandets pH er svagt basisk – mellem 7,6 og 7,9 – hvilket indikerer at magasinet har stor bufferkapacitet mod forsurende processer i forbindelse med forvitring. Surhedsgraden er normal for kalkmagasiner.
Redoxforhold
I oplandet findes der oxideret grundvand i de øvre (sand)magasiner, der som regel er ledsaget af indhold af nitrat, ref /3/. I det regionale kalkmagasin findes der kun sjældent nitrat i grundvandet.
Grundvandet ved de 4 kildepladser har varierende reduktionsgrad. Ved Rosendal-anlægget indvindes reduceret grundvand, medens grundvandet ved de øvrige kildepladser er oxideret, omend i varierende grad. Vandet fra Skrænten-anlægget er relativ stærkt oxideret og indeholder således en svag koncentration af nitrat på 12 mg/l.
Sulfatindholdet er relativ lavt, mellem 14 og 35 mg/l. Indholdet er lavest ved Rosendal-anlægget som følge af den reducerede grundvandstype, mens indholdet er størst ved Gl. Elværk kildepladsen, muligvis som følge af pyritoxidation.
Forvitringsgrad
Grundvandet er stort set overalt udsat for forvitring, dvs. påvirket af forsurende processer som pyritoxidation, nitrifikation og hydrolyse. Ved disse processer opløses der forholdsvis meget calcium og magnesium i forhold til mængden af dannet bicarbonat.
Forvitringsgraden belyses af forholdet mellem calcium- og magnesiumindhold og bicarbonatindholdet (Ca2++Mg2+/HCO3-). Den "sande" forvitring i grundvandsmagasinet kan dog i mindre udstrækning bliver underestimeret, hvis der samtidig foregår sulfatreduktion, da denne proces danner bicarbonat uden at opløse magnesium og calcium.
Generelt set er forvitringsgraden moderat til høj ved kildepladsen ved Skrænten, Gl. Elværk og Lindalen (DI>1). Dette tyder på, at de grundvandsdannende områder til disse kildepladser er sårbare overfor forurening pga manglende lerbeskyttelse, hvilket også bekræftes af kort 4 (lerbeskyttelse) og kort 6 (tykkelse af oxideret zone i dæklag).
Forvitringsgraden er lav ved Rosendal-anlægget (DI<1) som følge af de reducerede forhold i grundvandsmagasinet. Dette tyder på, at det grundvandsdannede opland til denne kildeplads er velbeskyttet mod forurening.
Klorid
Kloridindholdet er på 26 til 37 mg/l, hvilket er et normalt indhold for et kystnært område. Lavest indhold er konstateret ved Lindalen-anlægget, mens kildepladsen ved Gl.Elværk har et lidt højere indhold (op til 37 mg/l). Der er dog intet som tyder på påvirkning af indtrængende havvand.
Miljøfremmede stoffer
Hadsund Vandværk I/S gennemførte i 1994 en analyse for indhold af pesticider på samtlige indvindingsboringer, hvor der ikke blev fundet rester af pesticider i drikkevandet. En ny analyserunde forventes gennemført i efteråret 2000.
For Skrænten-anlægget er der opstillet et supplerende analyseprogram for organiske forureningsstoffer (BTEX, phenol og olieprodukter) som følge af flere uheld med oliespild ved Brugsen. Der er til dato ikke fundet forureningsstoffer i vandet.
Geokemiske forhold i dæklag
Et kendskab til de geokemiske forhold i dæklaget er vigtig, såfremt man ønsker at kende dæklagets kemiske evne til at beskytte mod redoxaktive stoffer som f.eks. nedsivende nitrat og forskellige miljøfremmede stoffer (f.eks. phenol og chlorerede opløsningsmidler).
Et grundvandsmagasin vil således være beskyttet mod nitrat uanset jordlagstype såfremt der findes reducerede (iltfrie) jordlag over magasinet, der kan nedbryde nitraten. Omvendt vil selv et tykt lerlag ingen beskyttelse give, hvis laget er gennemoxideret (dvs. gennem iltet).
I Appendix 6 er vist et kort over tykkelsen af den oxiderede zone i jordlagene over skriveskridtet. Kortet er udarbejdet på baggrund af farveskift i jordlagene, hvor røde og gule jordlag repræsenterer den oxiderede zone, mens grå lag er reducerede. Normalt er den oxiderede zone 3 – 5 m tyk i lerlag, mens zonen kan være tykkere i sandlag (op til 40-50 m), forudsat at der ikke findes brunkul og lignende i sandet med stor reduktionskapacitet.
Det fremgår af kortet, at i området vest og nord for oplandet er den oxiderede zone relativ tyk (op til 35 – 40 m), hvilket formentlig skyldes en kombination af ringe lerindhold i dæklaget og grundvandets nedadrettede strømningsgradient i området.
Vest for Hadsund – i området Vive, Østergårde og Marienhøj Plantage - er hele dæklaget gennemoxideret, som følge af højtstående skrivekridt og manglende ler. Meget tyder således på, at der findes et såkaldt "nitratvindue" til kalkmagasinet i dette område.
Den oxiderede zone er noget tyndere i selve oplandet og i området øst og nordøst herfor (ca. 15 – 20 m tyk). Årsagen skyldes sandsynligvis, at dæklaget har et stort lerindhold. Det bemærkes, at den dybe NV/SØ-rettede dalstruktur i skrivekridtet også afspejles i tykkelsen af den oxiderede zone – formentlig som følge af, at dalstrukturen er opfyldt med ler.
ANBEFALING
Omfanget af tilgængelig vandanalyser synes noget sparsom , hvorfor der anbefales en systematisk indsamling og bearbejdning af data fra vandværkets boringer og evt. øvrige, udvalgte boringer i oplandet. På baggrund heraf kan der opstilles et overvågningsprogram for vandværket.
En gennemgang af vandværkets boringer har vist, at boringerne ved Gl. Elværk og Skrænten kildeplads bør klargøres før prøvetagning af miljøfremmede stoffer (pesticider), ref. /2/.
På grund af den nære beliggenhed til mange potentielle forureningskilder bør ovennævnte analyseprogram ved Gl. Elværk udvides til at omfatte MTBE (tilsætningsmiddel i benzin).
- Potentielle forureningskilder
- Potentielle forureningstrusler fra flade- og liniekilder
Bolig- og erhvervsområder
Det kildepladsnære område i den centrale del af Hadsund by udgøres primært af boliger og butikker. I større afstand fra byens centrum findes udelukkende boligområder.
Bolig- og erhvervsområder (nuværende og fremtidige) er vist på kort 7. Byen energiforsynes primært fra fjernvarmeværket, der benytter affalds- og flisforbrænding. Omtrent alle virksomheder og cirka 80% af byens husstande er tilsluttet fjernvarmeværket. De øvrige husstande har eget oliefyr. Enkelte virksomheder bruger naturgas.
Boligområder udgør normalt ingen forureningstrussel for grundvandet, dog anses
især brug af sprøjtemidler på de enkelte husparceller og evt. utætte private fyrings-
olietanke at udgøre en potentiel trussel overfor grundvandet.
Umiddelbart nord for Hadsund findes et større erhvervsområde, der primært består af lettere industri og mindre håndværkserhverv, f.eks. plastforarbejdning, fødevarefremstilling og maskinfremstilling.
Der er tale om nyere virksomheder, der iflg. Hadsund Kommune næppe giver anledning til grundvandsforurening.
Vejanlæg
Indenfor indvindingsoplandet findes en lang række vejanlæg, der kan give anledning til grundvandsforurening, f.eks. ved uheldsituationer under transport af farlige stoffer. Oplandet gennemskæres af hovedvej 509 og 519, hvor der især foregår tung transport.
Uden for Hadsund by afledes overfladevand fra disse vejanlæg afledes til nedsivning eller recipient via grøfter. Umiddelbar nord for byen er etableret 4 regnvandsbassiner, der erfaringsvis udgør en forureningstrussel.
I den centrale del af byen afledes overfladevandet fra befæstede arealer til rensningsanlæg via kloak.
Kloakanlæg
Den centrale del af Hadsund er kloakeret, se kort 9. Ledningsnettet er af ældre dato, men vurderes og renoveres løbende af kommunen.
I den øvrige del af indvindingsoplandet, heriblandt bolig- og erhvervsområdet i den nordlige del af byen, bortskaffes spildevandet ligeledes til rensningsanlæg, mens regn- og overfladevandet afledes via dræn og grøfter til recipient. Der findes ingen større fælles nedsivningsanlæg i oplandet.
Nedsivning af spildevand udgør i visse tilfælde en forureningstrussel overfor grundvandet.
Vandforsyningsanlæg
Hovedparten af ejendommene i oplandet er tilsluttet Hadsund Vandværk I/S. De tidligere brønde og private vandforsyningsboringer menes i visse tilfælde at udgøre en forureningsrisiko for grundvandet, især hvis de f.eks. ligger tæt på landbrugsejendomme, hvorfra der kan nedsive miljøfremmede stoffer.
Antallet af ikke-sløjfede eller dårligt sløjfede vandboringer og brønde i området kendes ikke.
Skove og plantager
I den nordvestlige del af indvindingsoplandet findes et større skovområde ved Lindalen og Marienhøj Plantage (ca 40% af oplandet består af skov og grønne arealer, jvf. kort 7).
Vest for Lindalen Kildeplads findes der dog et relativ stort areal med juletræer. Disse arealer kan evt. udgøre en grundvandstrussel såfremt der benyttes sprøjtemidler i produktionen.
I erhvervsområdet ved Hadsund fandtes der år tilbage frugtplantager (er ikke vist på kort), der ligeledes kan tænkes at udgøre en trussel for grundvandet såfremt der blev benyttet sprøjtemidler.
- Potentielle forureningstrusler fra punktkilder
På kort 8 er vist en række mulige forureningstrusler fra punktkilder, dvs. forureninger på ejendomsniveau.
Forurenede grunde
På kortet ses en lang række muligt forurenede grunde, der især er lokaliseret i den
centrale del af byen. I bilag 2 ses endvidere en oversigt over registrerede forureninger
(dvs undersøgte grunde) og muligt forurenede grunde, der ikke er undersøgt nærme-
re. Sidstnævnte grunde er registreret alene som følge af den pågældene virksom-
hedstype.
Det fremgår af bilag 2, at hovedparten af de muligt forurenede grunde er benzin- og
servicestationer, autoværksteder og – lakerier samt smede- og maskinværksteder.
Den primære forureningstrussel fra disse virksomheder er benzin- og olieprodukter samt opløsningsmidler til affedtning og fortynding.
Hovedparten af områdets benzin- og servicestationer er omfattet af OM-ordningen, dvs at Oliebranchens Miljøpulje betaler for undersøgelser og evt. oprydning. Nordjyllands Amt kontrollerer denne indsats.
Omfanget af undersøgelses- og evt. afværgeaktiviteter vurderes dog at være relativ lille set i lyset af de mange grundes nære beliggenhed til vandværkets kildepladser.
Losse- og fyldpladser
Indenfor for oplandet findes 2 tidligere og en eksisterende losseplads. Alle arealer ligger i tidligere grusgrave.
Ved Fabriksvej findes således en tidligere fyld- og losseplads . Lossepladsen er ikke undersøgt nærmere for evt. påvirkning af grundvandet.
Ved Ålborgvej/Finlandsvej findes en kommunal losseplads og genbrugsstation. Der er tale om en kontrolleret losseplads, dvs at der er etableret en membran under pladsen til at beskytte grundvandet. På det nærliggende areal findes dog en tidligere losseplads-etape uden membram. Dette areal er undersøgt, hvor der blev konstateret grundvandsforurening.
Tankanlæg
Indenfor vandværkets indvindingsopland findes et stort antal overjordiske eller begravede tankanlæg. Langt størsteparten af disse tanke er private, mindre tanke til fyringsolie, men der findes også større tankanlæg til bl.a. olie og benzin.
Der er gennem årene været enkelte uheld med utætte olietanke. Mest alvorligt har været 2 uheld ved Brugsens benzinstander (i 1991 og 1999). I forbindelse med disse uheld blev der opstillet et særlig analyseprogram for drikkevandet fra kildepladsen ved Skrænten.
Hadsund Kommune kender antal og beliggenhed af ovennævnte olietanke relativt godt. Der foretages dog ikke et egentligt miljøtilsyn af tankene.
ANBEFALING
Indenfor oplandet til vandværket findes der en lang række mulige kilder til forurening af grundvandet. De alvorligste forureningsstoffer, der kan true vandværkets kildepladser, vurderes at være benzin- og olieprodukter, opløsningsmidler og sprøjtegifte.
Myndighederne (amt og kommune) har ansvaret for hovedparten af ovennævnte forureningskilder, dvs forebyggende tilsyn, registrering, undersøgelser og afværgeforanstaltninger/oprydning). Selvom denne indsats er meget ressourcekrævende synes omfanget af aktiviteter i området dog at være af relativ begrænset karakter. Langt størsteparten af de registrerede potentielle forureningstrusler er således kun kortlagt på Videnniveau 1 (V1), deriblandt en tidligere losseplads.
Hadsund Vandværk I/S anbefales at undersøge og dokumentere forureningstruslen fra ovennævnte kilder bedre ved hjælp af en grundvandsmodel. Såfremt disse beregninger påviser en risiko for forurening bør vandværket indgå i en dialog med myndighederne med henblik på at få fremskyndet og/eller iværksat konkrete initiativer til imødegåelse af grundvandsforurening.
Vandværket bør endvidere overveje, om det selv kan iværksatte initiativer til beskyttelse af grundvandet, f.eks. ved at indgå aftaler med lodsejere eller selv at forestå registrering af ikke-sløjfede boringer og brønde samt evt også nedsivningsanlæg.
- Potentielle forureningstrusler fra flade- og liniekilder
- Referencer
/1/ Hadsund Vandværk I/S: Vandværkets Styring.
Udarbejdet af Dansk Vand- og Naturcenter (1999).
/2/ Hadsund Vandværk I/S: Undersøgelse af boringer og prøvepumpning.
Udarbejdet af Dansk Vand- og Naturcenter (2000).
/3/ Hadsund Kommune: Vandforsyningsplan (1999).
/4/ Miljøstyrelsen: Zonering. Detailkortlægning af arealer til beskyttelse af grund-
vandsressourcen. Vejledning nr. X fra MIljøstyrelsen (1999).